Blodstamcelletransplantation Multipel Sclerose

3 måneder siden behandlingen…

Onsdag

I dag har jeg 3 måneders dag. Ikke 3 måneders dag som i ’nyforelsket teenage par der giver gaver for hver måned, de har kunne holde hinanden ud’, men næsten… Nej, mere á la i dag er det 3 måneder siden mine stamceller blev tilbageført! Det er jo sindsygt, som tiden styrter afsted. Gav derfor mig selv lidt for dyr shoppetur. Pengepungen skreg, men man skal jo huske at fejre de store og mindre store ting i livet med selvforkælelse!

Nu sidder jeg så herhjemme og tænker, at de sidste tre måneder også fortjener en lille update på, hvad der blandt andet er sket siden, jeg fik mine stamceller tilbage så…:

  1. Fysikken har været en killer at træne op, men bliver stærkere og stærkere. Med en masse viljestyrke og gåpåmod skal den forhåbentligt nok snart være på toppen igen.
  2. Nå ja, nåede mit (urealistiske) mål om at løbe halvmaraton efter kun 2 måneder (CPH Half) – jeg er stadig overstolt!
  3. Håret er næsten en smart, fashion ’pixie-frisure’ og vipperne er længere end nogensinde før.
  4. Har shavet samtlige steder på kroppen – WIN(!!!) og lidt grænseoverskridende at skrive her, men det skal embraces, for det betyder, at mit hår er tilbage!!!
  5. Energien og trætheden driller stadig, men ikke noget en god lang lur ikke kan hjælpe på.
  6. Det mentale og de psykiske eftervirkninger med hensyn til humøret har klart været noget af det sværeste at arbejde med de sidste tre måneder, men er sikker på, at også det nok skal blive bedre med tiden.

Det allervigtigste er dog, at jeg ingen attaks har haft!!! Indtil videre har mine blæreproblemer og trætheden været det eneste, der har mindet mig om min MS siden behandlingen. Tager det som et kæmpe positivt tegn.

Fremadrettet vil jeg gøre mit bedste for at være smidigt slangemenneske, så samtlige lemmer på min krop kan krydses, for at den gode stime fortsætter langt ud i fremtiden!

3 thoughts on “3 måneder siden behandlingen…”

  1. Hej Malou
    Jeg er blevet opmærksom på din fine blok via Daniel, hvis behandling jeg har fulgt for DR i snart 8 måneder. Vi sender programmet med Daniel i første uge af januar. Jeg vil høre om du eventuelt skulle have lyst til at fortælle din historie i radioen på Sjælland, hvis de er interesseret ?
    Vil du ikke ringe til mig på mobil 20 12 03 56 – så jeg kan forklare dig mere,
    vh Helle Lyster, tilrettelægger

Skriv et svar til Malou Westphal Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *