Dagbog Multipel Sclerose

Når ensomheden banker på

Søndag
I dag bankede det ud af det blå på døren og det bankede hårdt. Det var ensomheden. Den som på det sidste er kommet oftere på besøg. Ensomheden er slem. Slem når den borer sig ind i væggene og skriger til mig. Slem når den klæber sig til min krop, når jeg er alene… men det er ikke der, den er værst.

Nej, ensomheden er aller værst, når den kommer på besøg og som en skygge tager med, hvor end jeg går. Når den er med til fest og midt imellem vennerne ånder mig i nakken og hvisker i mit øre, at jeg er kedelig og uinteressant. Når den nogle dage er mit eneste selskab, og jeg mest af alt vil have selskab af nogen andre, men ikke ved hvem jeg skal kontakte udover min familie. Lige der får den alt i min krop til at gøre ondt. Lige der giver den mig lyst til at grave mig ind under dynen og gemme mig langt væk. Lige der er det hårdt at smile til livet.

Når ensomheden kommer på besøg, har den ofte følgeskab af sine venner – usikkerhed og isolation. Alle tre skal accepteres. De skal have lov til sommetider at komme ind og strejfe, men ikke blive og overnatte. Desværre kan det være vanskeligt at være alene om at smide besøgende ud. Sådan er det også med ensomheden og dens venner. Den eneste løsning er indimellem en eller flere hjælpende hænder. Nogen som viser handling og ikke kun ord. Nogen som i en travl hverdag finder lidt tid til at være der for én. Nogen som kommer, skubber dynen væk og hiver én ud.

Så husk med kærlig handling at vise, at du er der, når nogen du kender, får ensomheden på besøg. Det er betydningsfuldt, når livet til tider er svært. Kun i form af handling og i fællesskab kan ensomheden og dens venner skubbes ud af døren…

7 thoughts on “Når ensomheden banker på”

  1. Hvor er det sandt – og vigtigt at få det sagt højt. Ellers kan man ikke gøre noget ved det. Det er et livsvilkår, men må helst ikke fylde for meget. Så det er godt at tale om. Tak for det. Og som du siger – ikke kun med ord, men handling❤️

    1. Stort tak for din kommentar! Ja det er rigtig vigtigt at sætte fokus på, for jeg er sikker på, jeg (desværre) ikke er den eneste, der til tider føler ensomheden <3

  2. Dejligt at du sætter fokus på ensomhed, som jeg desværre tror er en følgesvend til kronisk sygdom. Jeg har ikke tidligere i mit liv følt mig ensom, til trods for at jeg altid har haft brug for en del alenetid. Men den kom desværre også til mig efter min kroniske sygdom. Om man vil det eller ej bliver man isoleret af ikke at være på arbejdsmarkedet i samme omfang som tidligere. Og ja, det kunne være dejligt, hvis venner og familie lige kom ind spontant – bare til en kop kaffe, men som du skriver er der så megen travlhed i vores samfund, at jeg tror det bliver lidt glemt. For mig handler ensomheden også om de skjulte handicaps, det er at have kognitive problematikker, lide af fatigue m.v. Det kan være ensomt at have en sygdom andre ikke forstår.

    1. Karina, du har så ret og mange tak for din kommentar. Det kan føles virkelig hårdt og ensomt at have en kronisk sygdom – især når den sommetider ikke udadtil er synlig. Jeg tror desværre, ensomheden er en naturlig følelse, som mange (med eller uden sygdom) kender til, og derfor synes jeg, det er vigtigt at sætte fokus på. Det er vigtigt at fortælle om, for nogle gange kan det være rart at vide, at man ikke er den eneste, der til tider kan føle den. Derudover tror jeg, at det er vigtigt at acceptere alenetiden, så længe man som sagt ikke føler sig ensom i længere tid. Varme tanker Malou

  3. Du skriver saa fint, med detajler og foelse der traekker mennsker inde. Jeg er sikker paa at vi allesammen har haft de samme foelse og det er som du siger — det hjaelpe at ved at vi ikke er alene — og at vi skulle allesammen reach out til andre. Tak, soede Malou. Undskyld mit Dansk 😉

  4. Hej Malou. Sidder ved siden af min søn og læser dit indlæg for ham. Han er 28 år , hedder Nikolaj og har også sclerose. Han føler præcis som dig ind imellem. Desværre er det svært at møde andre unge i Københavns området. Skal hilse fra ham (han er lidt udfordret på øjne lige p.t., derfor skriver jeg), at du meget gerne må kontakte ham hvis du har lyst til en snak. Han har lige gennemgået en stamcellebehandling og er i gang med rehabilitering.
    Kh Berit

    1. Hej Berit, Du må meget undskylde jeg ikke har fået svaret på din kommentar før, jeg har haft travlt med en masse ting her på det sidste. Jeg er ked af at høre at din søn kender til ensomheden ind imellem. Det er aldrig sjovt! Spændende at han netop har gennemgået stamcellebehandling. Jeg håber meget, at det går fremad og at rehabiliteringen går godt. Han er meget velkommen til at kontakte mig på min facebook side, hvis har føler for det 🙂
      De bedste hilsener Malou

Skriv et svar til Lorilei Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *