Kære Kemo,

I mine vener skal du strømme. Klar, kold, kraftfuld og frygtindgydende. Skånselsløs i din altødelæggende fremmarch. Intet skåner du på din vej – hår, celler, fertilitet og så meget andet ta’r du… og ar efterlader du. Synlige og usynlige. I mine tanker har du altid været ’kemokællingen’…

…men kære Kemo, nu hvor du står parat til indtog, ser jeg et andet ansigt i dig. Jeg har frygtet dig, og du har fremkaldt mareridt i mig. Angsten for dig har været stor, og jeg har frygtet tiden med dig. Men jeg er beredt: ”Du min sygdom dræbe, og min fremtid skabe”… Så kære Kemo, jeg ved, at du vil give mig kamp i den kommende tid, men en kamp på den gode måde – den måde venner kæmper med hinanden for at nå et fælles mål.

Kemo, du er min ven.

Fra Malou