15 dage gik der efter min første omgang kemo, da jeg sad på plænen i Tivoli med to veninder, en øl i den ene hånd og en kæmpe hårtot – jeg lige havde revet ud – i den anden. En hårtot jeg ikke lige anede, hvor søren jeg skulle gemme. Dagen efter var øllen skiftet …
Forleden slog det mig. I lang tid har jeg ikke søgt på ’den nyeste forskning indenfor Sclerose’. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst gjorde det – og det er et godt tegn! Før i tiden lå emnet altid på top fem over det, jeg søgte mest på. Jeg følte, at hvis jeg vidste …
Skyld er et emne, der fylder meget i psykologiens verden. Igennem min tid med sclerose er skyldspørgsmål af forskellig karakter og med forskellig tyngde også dukket op i min verden. Ét spørgsmål har, på trods af dets irrationelle karakter, haft en fast plads i mit galleri af tvivlsspørgsmål om livet… Tredje advent lå der en …
Onsdag I dag har jeg 3 måneders dag. Ikke 3 måneders dag som i ’nyforelsket teenage par der giver gaver for hver måned, de har kunne holde hinanden ud’, men næsten…
Efter min indlæggelse har jeg ofte gået og tænkt over, hvilke råd jeg selv ville have haft gavn af i forbindelse med den længere indlæggelse, der hører med til denne behandling. Derfor har jeg lavet en lille liste med de vigtigste punkter til, hvordan jeg tror, man kan gøre indlæggelsesforløbet lidt mere spiseligt. 1. …
Da jeg i januar besluttede mig for en blodstamcelletransplantation (HSCT), var det med en stor frygt og en masse spørgsmål omkring, hvordan forløbet ville blive. Især uvisheden om hvordan man ville have det under den hårde kemo og tiden efter, var noget der kunne få mig til at ligge søvnløs om natten. På det tidspunkt …
Lad mig sige det lige ud. For tiden synes jeg, det sucks at være skaldet.
Hold da op, der er gået lang tid siden sidste indlæg. Overskuddet og roen til at skrive har desværre bare ikke rigtigt været der på grund af min behandling, men nu kan jeg mærke, at det er ved at vende. I dette indlæg vil jeg på en ”folkelig” måde – da jeg jo ikke er …
Kære Kemo, I mine vener skal du strømme. Klar, kold, kraftfuld og frygtindgydende.
Lad os starte lige på og hårdt. I går var dagen jeg siden januar-måned har ventet på. Dagen hvor jeg endelig, efter lang tids tøven, skulle tage ”det første skridt” i min behandling – en blodstamcelletransplantation (fremover kaldet HSCT). De seneste måneder har jeg oplevet som en kæmpe rutsjebane, og ventetiden har været uvished og …