Blodstamcelletransplantation

En hårrejsende oplevelse…!

Lad mig sige det lige ud. For tiden synes jeg, det sucks at være skaldet.Ja, det var okay i starten, og jeg har da bestemt også lært at leve med, at jeg er det hårløse væsen i selskabet. Jeg har lært at være den ”buddhistiske munk”, der smiler til folk der stirrer, som om de har set en alien. Jeg har lært hele tiden at prøve at tænke positivt og fokusere på de mange fordele, der er ved ikke at have hår – for ja man sparer masser af tid og en hel del penge på hårprodukter, frisør osv. Men så er der tidspunkterne. Tidspunkterne hvor jeg ville ønske og gøre alt for, at jeg havde mit lange hår. Så tag parykken på. Og ja det kan jeg jo gøre – MEN DET ER IKKE DET SAMME!!!!

Jeg savner at køre fingrene igennem håret (og det samtidig sidder fast!!). Jeg savner at mærke vinden i håret, når jeg er ude at løbe. Jeg savner at vågne op og se mig selv i spejlet og tænke, hold kæft hvor har du elendig hårdag. Jeg savner mine babykrøller, der stod ud til alle sider, og som jeg ellers altid har hadet. Jeg savner, den afslappende følelse det er at få sat eller redt håret. Jeg savner, at have et håndklæde i håret efter jeg har været i bad og vente hundrede år og en sommer på, at det gider tørre igen. Jeg savner duften af nyvasket hår. JEG SAVNER HÅR!

Nu lyder det som om, jeg er besat af hår, og det er jeg næsten også… For nu må det gerne snart begynde bare at pible en lille smule frem. Jeg synes, det til tider er lidt hårdt. Hårdt fordi jeg ikke føler mig ligeså feminin, når der intet hår er.

Forleden aften så jeg en sød fyr. Vi havde stået ved siden af hinanden et godt stykke tid og set et lille teaterstykke. Han var alene, og jeg følte pludselig en stor lyst og mod til at invitere ham ud. Noget jeg ellers aldrig har gjort før. Længe stod jeg og iagttog ham ud af øjenkrogen – I ved, sådan så han ikke kunne se, hvor meget jeg i al hemmelighed studerede ham. Jeg spekulerede på, om han mon var single, og da han tog mobilen frem, og et lille rødt ikon lyste op, var der næsten igen tvivl – Tinder. Han måtte være single. Jeg tog mod til mig, tog en dyb indånding, og idet jeg pustede ud, kom min realitetssans tilbage til mig. Malou du ligner jo en 12-årig dreng! Intet makeup, kæmpe hættetrøje uden feminine former og S-K-A-L-D-E-T! Fremragende kombi hvis man skal invitere en fyr ud…!

Selvom jeg har fået mange komplimenter for mit nye hårløse look, er ovenstående oplevelse en af årsagerne til, at jeg savner mit gamle look. For de rosende ord hjælper mig nok ikke så meget, når jeg gerne vil invitere ham den søde fyr ud og mest af alt ligner en 12-årig dreng.

For mit vedkommende vender mit hår tilbage på et tidspunkt, og det er jeg virkelig glad for. Jeg har meget stor respekt for de mange, der af den ene eller anden grund er blevet ufrivilligt skaldet. For det kan til tider være en smule hårdt, når man bare gerne vil ligne sit ”gamle jeg”…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *