15 dage gik der efter min første omgang kemo, da jeg sad på plænen i Tivoli med to veninder, en øl i den ene hånd og en kæmpe hårtot – jeg lige havde revet ud – i den anden. En hårtot jeg ikke lige anede, hvor søren jeg skulle gemme. Dagen efter var øllen skiftet …
Forleden slog det mig. I lang tid har jeg ikke søgt på ’den nyeste forskning indenfor Sclerose’. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst gjorde det – og det er et godt tegn! Før i tiden lå emnet altid på top fem over det, jeg søgte mest på. Jeg følte, at hvis jeg vidste …
Skyld er et emne, der fylder meget i psykologiens verden. Igennem min tid med sclerose er skyldspørgsmål af forskellig karakter og med forskellig tyngde også dukket op i min verden. Ét spørgsmål har, på trods af dets irrationelle karakter, haft en fast plads i mit galleri af tvivlsspørgsmål om livet… Tredje advent lå der en …
Søndag I dag bankede det ud af det blå på døren og det bankede hårdt. Det var ensomheden. Den som på det sidste er kommet oftere på besøg.
Fredag d. 22. september kl. 17.25 ’All the single ladies, all the single ladies’ skråler jeg sammen med Beyonce, mens jeg lægger sidste finish på mit outfit. Glæder mig til første bytur med ’pigerne’ efter behandlingen. I spejlet ser en blanding mellem 12-årig dreng og leopard tilbage på mig… men ingen tid til at skifte …
Lørdag kl. 20.31 ’ny dag – ny afprøvning’ hedder ny aftale med mig selv, som jeg lavede i onsdags: Torsdag: Købt nyt, lavendelfarvet, halvdyrt halstørklæde i håb om at ligne Carrie Bradshaw på den der moderigtige-vovet måde på trods af hårlængde kortere end army-cut.
Endelig fredag og weekend! Kan det blive bedre, tænker du? Og ja det kan det, for her kommer bloggens første opskrift på en grøn lille sag til weekendens langsomme morgener.